Hverdags Lydigheds Træning (HLT)

Hverdags Lydigheds Træning (HLT)

Træning er for jer, der har en dejlig voksen familiehund, som I gerne vil have et godt samarbejde med, og som kan begå sig i mange forskellige sammenhænge i hverdagen. Kendetegnet for vores Hverdags Lydigheds Træning er mange logrende haler og store smil – og den helt rette blanding af god træning og godt samvær.


Hverdags Lydigheds Træning (HLT) blev tidligere kaldt Kørekort til hund.

Hvad lærer du til træning?

Vi vil arbejde med at gå pænt i snor - også uden for træningspladsen, komme når der bliver kaldt, sidde pænt og vente, sjove tricks, arbejde med næsen, hilse pænt på mennesker og andre hunde og mange andre sjove og nyttige øvelser.


Fokus er at have det sjovt sammen, til stor glæde for både hund og ejer, og at give dig som hundeejer lyst til at blive ved med at træne med din hund – det er kun fantasien der sætter grænser, i forhold til hvad man kan lære en hund.

På Hverdags Lydigheds Træning (HLT) tager vi udgangspunkt i den enkelte hund og ejers ønsker. Ikke nogle stive regler om hvad man SKAL lære – det kan være vidt forskelligt fra person til person, hvad man ønsker af sin familiehund.


Vi kører både begynderhold men også hold for de øvede, der har deltaget i flere sæsoner.

Der er officielle HLT-prøver rundt om i landet, men det er helt valgfrit,om man ønsker at gå op til prøver eller ej. Man kan deltage i vores HLT-træning, lige så længe man har lyst, uden at have ambitioner om at skulle deltage i prøver. Men mange synes alligevel, at det kunne være sjovt efter et kursus at se, om hunden (og føreren) nu også har lært noget, så vi kommer naturligvis igennem de programmer, der laves prøver i, så I er godt forberedte, hvis I skulle ønske at deltage i en prøve.

Elitehunden afholder 3-4 officielle HLT-prøver om året.

Har du en unghund, vil det typisk være efter hvalpemotivation og hvalpefortsætter, at I kan komme videre på Hverdags Lydigheds Træning (HLT).

Hvis I er i tvivl, om holdet er noget for jer, så tøv ikke med at spørge, enten på mail eller facebook.